Linkedin Matched Audiences - Nå den rigtige B2B målgruppe

Del:

Der sker virkelig noget på annonceringsfronten for B2B virksomheder og mod professionelle målgrupper i disse dage. Mange havde ellers afskrevet LinkedIn som annonceringsplatform, da de genstartede hele deres annonceudbud sidste år i februar. Samtidig har LinkedIn været relativt dyr at annoncere på sammenlignet med andre platforme (Google AdWords og Facebook annoncering for at nævne to), men tilsyneladende har LinkedIn ikke givet op.

I September 2016 begyndte LinkedIn at tilbyde tracking af konverteringer – en forudsætning for retargeting. I november introducerede de Sponsored InMail, hvor man kan sende målrettede beskeder til relevante personers indbakker på LinkedIn – læs mere om Sponsored InMail.

Baggrund:LinkedIn blev købt af Microsoft 13 juni 2016 for $26,2 milliarder - man kan forestille sig at Microsoft har fuldt fokus på at gøre Linkedins annonceringsplatform lige så konkurrencedygtig som alternativerne.

Og nu lancerer LinkedIn det de kalder for LinkedIn Matched Audiences.

Grundlæggende giver det to muligheder:

1: Retargeting af hjemmesidebesøgende

Ved at tilføje et lille stykke kode til en hjemmeside kan man matche besøgende på hjemmesiden som samtidig er logget in på LinkedIn. På den måde opbygges en målgruppe af besøgende med LinkedIn profiler. Denne målgruppe kan så justeres ved hjælp af LinkedIns segmenteringsmuligheder.  Da de fleste af os har meget præcis information omkring, hvad vi arbejder med på vores LinkedIn profil giver det mulighed for at målrette annoncering til personer som endda har vist interesse for os ved at besøge hjemmesiden.

Læs her, hvordan du opretter et tag og en målgruppe

Retargeting kort fortalt
Hvad er retargeting og remarketing

2: Upload af segmenteret kontaktliste

LinkedIns nye Account og Contact targeting giver mulighed for at målrette annoncering mod lister over virksomheder eller lister med e-mailadresser. Når der uploades en liste til LinkedIn matches e-mail adresser eller virksomhedsnavne med kontakter på LinkedIn. På den måde ved man præcis hvem man målretter sin kommunikation til.

Læs her, hvordan du uploader en liste over kontakter eller virksomheder

Linkedin Matched Audiences giver en hel række nye muligheder for annoncering til professionelle og B2B målgrupper

Se en introduktion til LinkedIn Matched Audiences her:

Et par eksempler på hvornår  retargeting og LinkedIn matched audiences er genialt

Retargeting har ikke det bedste image og kan føles ubehageligt, hvis man har besøgt en hjemmeside og der pludselig er produkter fra den overalt. Derfor anbefaler vi at gå smart til værks og anvende retargeting til at opnå en bedre relation med målgruppen og ikke bare at spamme dem med købsbudskaber. 

Genkøb fra eksisterende kunder som ikke har købt længe

Handler jeres kunder hos jer lige så ofte som I kunne ønske? Nej, vel?

Måske er det fordi I ikke er “top of mind” og de derfor glemmer jer fra tid til anden.

En metode, hvor I kan få stor værdi ud af retargeting og LinkedIn Matched Audiences er ved inddele jeres kundekartotek i målgrupper alt efter hvor lang tid siden de sidst har handlet hos jer. Det kunne være en liste med kunder der har handlet indenfor de sidste 3 måneder. En hvor det er mere en 6 måneder siden og måske en hvor det er over 1,5 år siden de sidst handlede hos jer.

LinkdIn Matched Audiences: genkøb fra eksisterende kunder

Ved at matche data fra jeres kundekartotek med profiler på LinkedIn har i en meget præcis målgruppe over eksisterende kunder og hvornår de sidst har handlet. Derfra kan I så vælge at skræddersy jeres budskab til dem, så I til den første målgruppe af frekvente kunder fokuserer på fordelene ved at være med I jeres kundeklub. På den måde får I flere medlemmer og øger målgruppens loyalitet. Til den næste målgruppe kan I vælge en mere brandende tilgang, hvor I fokuserer på kvaliteterne ved jeres produkt og hvorfor man bør handle hos jer. Den sidste målgruppe, som sidst handlede med jer for 1,5 år siden har nok glemt jer. Derfor skal der lidt mere effektive metoder til at motivere dem. Det kunne være et godt tilbud eller muligheden for at få rabat, hvis man handler inden for kort tid. 

Flere følgere på jeres LinkedIn side

En anden mulighed kunne være at sikre at personer der besøger jeres hjemmeside følger jer på LinkedIn, så I kan kommunikere til dem over tid. Opsæt retargeting på hjemmesiden og skab på den måde en liste på LinkedIn over personer som synes at I var interessante nok til at besøge jeres hjemmeside. Anvend muligheden for at annoncerer over for dem, til at fortælle om jeres LinkedIn side og den værdi I skaber med det content I poster. Opfordringen eller Call To Action skal være at gå ind og følge jer på Linkedin. Denne tilgang har to fordele – for det første bliver jeres gode kommunikation på LinkedIn eksponeret for en meget relevant målgruppe. For det andet behøver I ikke at betale for annoncering på LinkedIn overfor de personer der følger jer. Så I har derefter altid muligheden for at vise målrettede budskaber over for dem der følger jer på Linkedin.

Linkedin Matched Audiences få flere følgere på LinkedIn

Tiltræk de rigtige medarbejdere

Endnu en mulighed med LinkedIn Matched Audiences er at anvende det til corporate branding og HR. Ved at uploade en liste over relevante virksomheder til LinkedIn kan I målrette jeres annoncering til relevante roller og medarbejdere i disse virksomheder. På den måde kommunikerer I direkte til professionelle med den rigtige titel, i virksomheder som I ved matcher jeres værdisæt og tilgang til arbejdet.

Download en template til upload af lister til LinkedIn her

Linkedin Matched Audiences-og-retargeting tiltræk nye medarbejdere

Få flere leads ud af messer eller konferencer

Alt for ofte bruges store mængder ressourcer på at deltage eller at afholde messer og konferencer, men uden at det giver det store afkast. Hvis man ikke har været god til at indsamle kontaktinformation på messen, kan det være svært at genoptage kontakten til dem der viste interesse. Samtidig, kan man som besøgende måske ikke huske hvem man skulle have fat I. Måske går der et par dage, før man får tid til at undersøge det nærmere. Det er en af grundene til at besøgsraten på virksomhedens hjemmeside ofte øges i forbindelse med messer og konferencer. Her giver LinkedIn Matched Audiences muligheden for i perioden under og lige efter en messe eller konference at anvende retargeting til at underbygge den kommunikation som messen handlede om og hjælpe besøgende til hvordan de handler på deres interesse. Har man samtidig udarbejdet content på messen – for eksempel en videopræsentation, kan man få mere ud af den ved at reklamere for den. 

Øg eller påvirk sæsonbetonet salg

Er jeres salg meget sæsonbetonet? Så giver Matched Audiences god mening af to grunde. For det første har I mulighed for at målrette annoncering til eksisterende kunder tidligere end den typiske sæson, for at skyde salget i gang. For det andet har I mulighed for at anvende retargeting i højsæsonen til at sikre at i er “top of mind” hos målgruppen.

Linkedin Matched Audiences-og-retargeting sæsonbetonet salg

Targeting muligheder på LinkedIn

Der er mange muligheder for at tilpasse målretningen på LinkedIn. Her er en liste med bare nogle af dem. Vi har beholdt de Engelske udtryk, så det er til at overføre direkte til LinkedIns targeting:

  • Location (required field): Geografisk placering baseret på placeringen som medlemmet har valgt eller IP adressen på en relevang målgruppe i en specifik geografik region
  • Company Name: Nuværende eller tidligere arbejdsgiver som står på medlemmets profil
  • Company Industry: Den industri som den virksomhed medlemmet er ansat i har valgt
  • Company Size: Størrelsen på virksomheden ifølge virksomhedssiden for virksomheden som medlemmet er ansat i.
  • Job Title: Nuværende eller tidligere titel standardiseret ud fra hvad enten medlemmet har indtastet eller har valgt på standardlisten over jobtitler.
  • Job Function: udledt fra medlemmets titel
  • Job Seniority: Udledt fra medlemmets titel
  • Skills: Tilføjede evner under Skills & Endorsements sektionen på profilen og evner nævnt i profilteksten samt udledte evner baseret på de evner der er nævnt
  • Schools: Uddannelsesinstitutioner som er nævnt i profilen
  • Degrees: Standardiseret ud fra hvad medlemmet har indtastet.
  • Fields of Study: Standardiseret ud fra hvad medlemmet har indtastet.
  • Groups: Specifikke grupper som medlemmer i målgruppen følger
  • Gender: Udledt af fornavnet på Engelsk - så denne kan være ret upræcis i Danmark
  • Age: Udledt fra medlemmets uddannelsesårstal
  • Years of Experience: Udledt fra indtastet erhvervserfaring

Et utal af muligheder

Som det fremgår, er der rigtig mange muligheder med LinkedIn Matched Audiences. Dog gør det bare at LinkedIn kommer nogenlunde på omgangshøjde med andre mulige retargeting platforme som Facebook og Google. Det der gør den store forskel, er muligheden for at målrette sit budskab til en præcis B2B målgruppe og på den måde effektiviserer sin annoncering. Vi glæder os til at følge de næste tiltag LinkedIn tager for at forbedre platformen.

Hvis du synes at denne artikel var interessant, så vil du måske også kunne lide vores artikel: Digital Marketing Strategi – 10 grunde til at I har behov for en strategi.

Del: