Digital Markedsføring er din adgang til den nyeste viden om digital strategi, kommunikation og marketing.

Digital Markedsføring er til for at sikre jeres performance indenfor online marketing, strategi og kommunikation. Vi fungerer som digital sparringspartner for større og mindre virksomheder.

Hos Digital Markedsføring ApS arbejder vi med alt fra digital strategi, branding, konverteringsoptimering, sociale medier, content marketing, kommunikation, SEO,  annoncering, kampagner, omnichannel marketing, digitale services og platforme, m.m. Vores mål er, at blive det første sted du søger sparring og viden omkring digital marketing.

Nyt om digital markedsføring

Oftere og oftere er kundens første touch point digitalt- lad os gøre det til noget særligt.

Digital Markedsføring ApS

Hvad er digital markedsføring?

Digital Markedsføring er en samlende betegnelse for digitale medier, taktikker og platforme til fremme eller marketing af organisationer, brands, produkter, personer, virksomheder og formål (NGO).

Konstant udvikling kræver læring

I en verden i konstant forandring, er din succes ofte defineret, af de tilvalg og fravalg du foretager dig. Som digitalt ansvarlig, er det din opgave at foretage de rigtige til- og fravalg, for at sikre en konsistent fortælling omkring jeres brand eller organisation på tværs af kanaler. Det kræver, at du sætter skarpe mål og sikrer at jeres online kommunikation og markedsføring understøtter dem. Og at du igennem læring, kurser, workshops og anden vidensindsamling sikrer, at du er på forkant med den konstante udvikling indenfor digital markedsføring.

En planlagt og målrettet digital tilstedeværelse er med til at sikre, at I anvender jeres tid, ressourcer og budget på det der skaber absolut mest værdi.

Hvor digital strategi er tilgangen og planen for at opnå givne mål, er digital markedsføring metoderne og værktøjerne til at nå målene.

Ærlig autentisk kommunikation skaber relationer

Digitale medier er en stadig voksende kilde til viden, underholdning, nyheder, shopping og social interaktion. 

Online udsættes forbrugere nu ikke kun for, hvad din organisation siger om jeres brand, men for hvad venner, medier, familie, reviews, konkurrenter, og vildt fremmede også siger og mener. Og de er typisk mere tilbøjelige til at tro disse kilder end traditionel markedsføring. 

Vi vil have brands vi kan stole på. Handle hos virksomheder der kender os. Modtage kommunikation der er personlig og relevant, og skræddersyet til vores behov og præferencer – nu og her – og præcis det kan digitale kanaler, hvis de anvendes korrekt.

Særligt for digital markedsføring er nemlig muligheden for at være på rette sted, på rette tidspunkt med det rigtige budskab til den rigtige målgruppe. Samtidig kan man måle aktivt på indsatsen og justere sine tiltag, så de skaber maksimal effekt.

Vores ambition er, at blive Danmarks førende facilitator af kurser, rådgivning, vidensdeling  og eksekvering af digital strategi og marketing. Vi ønsker at hæve niveauet indenfor digitalområdet i danske organisationer og være med til at sætte dagsordenen for den digitale udvikling i Danmark.